Farvens Magi

Anja Hemmingsen er blandt de mange nutidskunstnere, der har vendt sig mod de traditionelle teknikker i billedkunsten. Nærmere betegnet maleriet eller mere præcist acryl på lærred.

Stilistisk er en arv fra 1980-ernes nyekspressionisme mærkbar. Men hun vælger dog sine forbilleder frit, f.eks. er J. F. Willumsen en maler hun beundrer. Motiverne er altid genkendelige, men f.eks. krystallinske former kan tendere mod det abstrakte, men der er altid en skelnen mellem motiv og baggrund.

Det ”vilde” i hendes udgangspunkt ses i hendes tidlige malerier i en række skildringer af ulvehunde, enten farende direkte mod beskueren eller kæmpende indbyrdes. Lige siden har hendes arbejder forløbet som en udforskning af bestemte temakredse. En rejse til Cuba inspirerede hende afbildninger af murværk buer og søjler. Buekonstruktioner ses stadig i hendes nyeste malerier, men nu sat op overfor naturens vælde i bjergmotiver ofte med et delvis genkendeligt sømotiv som kontrast.

Men lysten til at eksperimente med billedvirkningerne har dog også ført til meditative motiver med en Buddha-figur som let genkendelig reference.

Det strukturelle i maleriet er ledestjernen, men udgangspunktet altid et virkeligsheds- motiv. Det kan være fotografier, postkort eller udklip fra bøger og blade. F. eks. Kan bjergmotiverne føres tilbage geografisk og topografisk bestembare naturfænomener.

Men beskueren har ingen mulighed for ud fra det færdige resultat at slutte sig til en bestemt naturinspiration. En tilbagevendende blanding af kubisk/konstruktive elementer og naturassociasionerende elementer sikrer, at hvert billede opleves som en selvstændig komposition i farver og former.

Farven er hos Anja Hemmningsen det, der gennem sine glidende nuancer, modsat rettet penselskrift og frem for alt i sin stoflighed driver hendes kunstneriske ambitioner og udfordrer beskueren til at acceptere virkninger der går ud og eller ligefrem på tværs af det dekorative.

Erik Mortensen

mag. art. i kunsthistorie

Januar 2011